I voldelige forhold er kommunikation ofte et stort problem uden, at det umiddelbart kan gennemskues, hvad årsagen er. Der findes adskillige teknikker, der kan forhindre ægte og ærlig kommunikation, hvorved partneren opnår, at problemer hverken identificeres eller løses.
Hyppige afbrydelser og emneskift kan blandt andet:
- Jeg vil gerne tale med dig om vores ægteskab?
Intet svar, men han tænder for fjernsynet.
- Hvorfor tænder du fjernsynet? Jeg forsøger at tale med dig..
- Det er vel ikke forbudt at tænde for fjernsynet, og jeg kan stadig tale med dig, selv om det er tændt, ikke?
- Jeg får indtryk af, at du er mere interesseret i fjernsynet end i at tale med mig..
- Hvordan kan det være, at hver eneste gang, der er en udsendelse, jeg gerne vil se, vil du snakke om os. Du snakker tingene til døde. Snak, snak, snak. Kan du ikke bare lade mig se dether program? Vi kan vel snakke senere..
Men der bliver ikke talt hverken senere eller på noget andet tidspunkt.
- Jeg er vred over dét, du sagde til mig i morges.
- Og jeg er vred over dét, du sagde til mig!
- Vær venlig ikke at hæve stemmen overfor mig!
- Det er dig, der råber og skriger!
- Lad være med at afbryde mig!
- Det er dig, der afbryder hele tiden!
I de 3 ovenstående eksempler, flyttes fokus øjeblikkeligt væk fra den voldelige partner, der retter et angreb mod offeret og blokerer for forsøg på kommunikation og konfliktløsning.
Den kontrollerende partner fordrejer og fortolker ordene, så det får udseende af, at du har kritiseret og angrebet ham, når dette hverken var tilfældet eller hensigten.
- Jeg kan snart ikke klare mere. Hvis tingene ikke ændrer sig, er jeg bange for, vi bliver nødt til at give op og skilles.
- Det er op til dig. Jeg er også træt af dig!
- Kunne vi ikke prøve at tale om det? Jeg ville gerne prøve at finde en løsning.. Måske parterapi?..
- Hvad er der at tale om? Du skrider jo!
- Jeg sagde, at hvis tingene ikke ændrede sig..
- Sagde du ikke lige, du skred?
- Jeg sagde..
- Du sagde, du skred!
Du hører din kontrollerende partner gentage dine beklagelser, men det er pludselig hans beklagelser over dig og ikke omvendt. Dette sker med flere dage eller ugers forsinkelse, og måske har du fornemmelsen af deja-vu uden at vide hvorfor. Situationen ændres til, at det nu er den kontrollerende partner, der fremsætter beklagelser over din opførsel, og ønsker at tale med dig, om de problemer, du forårsager, ikke omvendt.
Udebliver respons er det yderst vanskeligt at opretholde nogen egentlig kommunikation og endnu vanskeligere at få et ægteskab eller parforhold til at fungere. Mange kontrollerende mænd bruger tavshed som våben. Tavsheden kan vare timer, dage eller uger og ethvert forsøg på kommunikation er nyttesløst.
En anden metode til at kontrollere kommunikation er at gå sin vej under påskud af at skulle noget andet (meget vigtigt), eller ved at fremprovokere et umiddelbart skænderi, der bruges som undskyldning til at fare ud af døren.
Det er muligt med kropssprog at tage modet fra partneren ved at udtrykke misbilligelse: